Saxofonist kunsten at give åndedræt form

En saxofonist arbejder i krydsfeltet mellem teknik, lyd og følelse. Saxofonen kræver mere end bare hurtige fingre og stærke lunger. Den reagerer på hver lille ændring i åndedræt, embouchure (mundstilling) og kropsholdning. Derfor bliver instrumentet ofte beskrevet som en forlængelse af kroppen og stemmen. Når en dygtig musiker tager saxofonen op, kan en enkel tone fylde et rum med nærvær, varme eller kant.

Saxofonen bruges i mange sammenhænge: klassisk musik, jazz, improviseret musik, pop, rock og eksperimenterende lydkunst. Den store spændvidde betyder, at rollen som saxofonist kan se meget forskellig ud fra person til person. Nogle fordyber sig i nutidig kompositionsmusik, andre i improvisation eller små intime koncertformater. Fælles for dem er jagten på en personlig klang, hvor instrumentet ikke kun spiller noder, men fortæller historier.

Hvad laver en saxofonist i praksis?

En saxofonist gør langt mere end at spille melodien. Arbejdet rummer både håndværk, fordybelse og kreativitet. Vi kan overordnet dele det op i tre områder: forberedelse, samarbejde og formidling.

Forberedelsen foregår ofte alene. Her arbejder musikeren med:

– Teknik: tonekvalitet, intonation, fingersætning, artikulation og dynamik. Saxofonen reagerer direkte på åndedrættet, så vejrtrækning er et centralt fokusområde.
– Repertoire: indstudering af værker, ofte både fra den klassiske tradition, jazzstandarder eller helt ny, nutidig musik skrevet af nulevende komponister.
– Fortolkning: hvordan skal et værk lyde? Skal tonen være rå eller ren, tæt på eller fjern, flydende eller kantet? Saxofonisten træffer kunstneriske valg, som former den samlede oplevelse.

Samarbejdet er næste trin. Mange saxofonister arbejder tæt med:

– Komponister, der skriver nye værker specifikt til saxofon eller til en bestemt musiker. Her fungerer saxofonisten ofte som sparringspartner, der afprøver idéer og finder nye klangmuligheder.
– Andre musikere, for eksempel i duoer, ensembler eller orkestre. Her handler det om timing, lytning og balance, så saxofonens kraftige stemme både kan træde frem og falde naturligt ind i helheden.
– Tværkunstneriske projekter, hvor lyd kombineres med billedkunst, digte, dans eller video. I sådan et rum får saxofonen en rolle som både musikinstrument og lydlig fortæller.

Formidlingen er dér, hvor musikken møder publikum. Saxofonisten:

– spiller koncerter i koncertsale, kirker, mindre venues og festivaler
– indspiller musik til albums, film, teater eller lydinstallationer
– deltager i workshops, foredrag eller kunstneriske samarbejder, hvor processen åbnes for publikum

For mange musikere er netop skiftet mellem fordybelse i øvelokalet og nærvær i koncertsituationen en stor del af drivkraften. Saxofonen kan hviske, råbe, synge og skære igennem. Muligheden for at skifte fra skrøbelighed til styrke på få sekunder gør instrumentet særligt velegnet til nutidig, eksperimenterende musik.

Saxofon i nutidig musik når klang bliver et sprog

I den mere eksperimenterende del af musikverdenen bruges saxofonen ikke kun til at spille toner, men som et fuldt klanglaboratorium. Her arbejder saxofonister med:

– Udvidede teknikker som fløjteeffekter, multifoniske klange (flere toner på én gang), slap tongue, overblæsning og brug af stemme samtidig med spil.
– Elektronik og live-processing, hvor lyden fra saxofonen bearbejdes i realtid med effekter, loops eller rumklang. Det skaber helt nye lydlandskaber.
– Improvisation som kompositorisk værktøj. I stedet for at følge en fast nodeudskrift kan strukturen opstå i øjeblikket gennem lytning og reaktion.

Her bliver saxofonisten både udøver og medskaber. Musikeren er ikke bare tolk af et eksisterende værk, men deltager i at forme selve materialet. Det ses tydeligt i samarbejder, hvor komponist og musiker arbejder side om side gennem længere tid. Komponisten udforsker, hvad saxofonen kan, mens musikeren tester, justerer og foreslår nye greb.

Nutidig musik bruger ofte stilhed lige så aktivt som lyd. En enkelt tone kan få lov til at hænge længe i rummet. Et åndedrag eller et svagt klaprende mekanik-klik fra saxofonen kan blive en del af værket. Her kræver det mod og koncentration fra saxofonisten at stå i ro, uden at fylde stilheden ud.

Mange nutidige saxofonister arbejder også på tværs af genrer og formater:

– koncerter, hvor saxofon blandes med lydoptagelser fra natur, byrum eller stemmer
– performances, hvor scenografi, lys og bevægelse understøtter musikken
– samarbejder med forfattere, hvor tekst og lyd flettes tæt sammen, næsten som en dialog

Den type projekter gør saxofonen til mere end et klassisk koncertinstrument. Den bliver en bærer af fortælling, rum og stemning.

Hvordan finder du den rigtige saxofonist?

Når du leder efter en saxofonist til et projekt, en koncert eller et samarbejde, kan du med fordel overveje:

– Hvilken stil og stemning ønsker du? Klassisk, jazzet, eksperimenterende, lyrisk, kantet, eller en blanding?
– Har du brug for en musiker, der også er komponist eller lydskaber, som kan være med til at udvikle værket sammen med dig?
– Skal saxofonisten kunne arbejde med elektronik og nutidig musik, eller handler det mere om akustisk, traditionel klang?

En stærk kunstnerisk profil kendes ofte på en tydelig, personlig lyd og en klar retning i de projekter, musikeren vælger. Her kan man lytte til tidligere indspilninger, se video fra liveoptrædener og læse om tidligere samarbejder for at få en fornemmelse af spændvidde og fokus.

En af de kunstnere, der forener komposition, saxofon og nutidig musik i dybdegående projekter, er Rachel Yatzkan. Hun arbejder både som komponist og saxofonist og har fokus på udtryksfulde, ofte tværkunstneriske formater, hvor klang og struktur går hånd i hånd.

Hvis du er nysgerrig på, hvad saxofonen kan, når den bruges som moderne, kunstnerisk redskab, er Rachel Yatzkan og rachelyatzkan.dk et godt sted at hente inspiration. Her kan du opleve, hvordan instrumentet kan skifte fra intim hvisken til intens energi og skabe musik, der både udfordrer og rører.